DayCare

DayCare er vores elektroniske registreringssystem, hvor I på en skærm i garderoben tjekker jeres barn ind og ud.

Vores telefoner er koblet til DayCare, så det er her personalet har overblik over, hvilke børn der er i institutionen og hvor vi finder telefonnumre på forældre, hvis vi har brug for at få hurtig kontakt

Oprettelse

Første gang du bruger DayCare hjemmefra skal du logge på home.daycare.dk med dit NemID.
Når du er logget ind skal du gå til ”mine indstillinger” og opdatere/indtaste dine oplysninger. Når du opretter dit mobilnummer kan du fremover bruge det til at logge ind med.

Se, hvordan du henter DayCare-appen til din smartphone

Kontaktoplysninger

Første gang du logger på systemet hjemmefra, skal du tjekke om alle kontaktoplysninger er korrekte og husk at opdatere, hvis I skifter arbejde.

Tjek ind/ud

I skal som forældre tjekke jeres barn ind og ud hver morgen og eftermiddag. Dette skal gøres som det første, når I kommer og som det sidste, når I går. Skærmen må kun betjenes af de voksne. Forældre kan via smartphone eller PC melde barnet fri/syg, læse beskeder, sende beskeder m.m.

Det er dog stadig vigtigt altid at sige goddag og farvel til en voksen.

Beskeder

Personalet har mulighed for at sende korte beskeder til forældre på DayCare. Disse vises på skærmen, når der tjekkes ind/ud og i app’en. Vi bruger den til at fortælle om, hvilke aktiviteter, der er foregået den enkelte dag eller hvis der er generelle beskeder fra huset.

Det er også muligt for forældre at sende beskeder til personalet. Disse beskeder læses ikke nødvendigvis med det samme, så er det vigtigt, bedes I ringe eller sende en sms.

DayCare bruges kun til små beskeder og ikke sat i stedet for den daglige dialog om jeres barn.

Billeder

Vi vil gerne have, at I lægger et billede af jeres barn ind på barnets profil. Dette skal ske fra en PC.
Vi lægger løbende billeder ind fra forskellige ture, aktiviteter eller hverdagssituationer. Disse billeder vil I kunne se på DayCare-skærmen i institutionen.